// FRI FRAGT PÅ LANGT DE FLESTE VARER      ELLERS 26 KR. I FRAGT VED KØB UNDER 400 KR.        30 DAGES RETURRET  //

// DAG-TIL-DAG SERVICE - BESTIL FØR KL. 14 OG FÅ LEVERET DAGEN EFTER  - undtagen søndag //

da

Benjamin M Andersen

Jeg kom til verden den 21. september 1995, dvs. at jeg i dette øjeblik er 22 år gammel. Jeg voksede op med at spille lidt fodbold i den lokale fodboldklub, men fandt i starten af mine teenage-år over i kampsportens verden i stedet for. Helt præcist taekwondo. Her følte jeg mig mere hjemme og fandt hurtigt ud af, at jeg havde talent indenfor dette område. Igennem kampsporten lærte jeg en masse. Heriblandt voksede min selvdisciplin, jeg udviklede min kropskontrol, min fleksibilitet og generelt min robusthed. Jeg opnåede, efter en 4-5år i sporten, lige akkurat det sorte bælte og herefter begyndte motivationen at svigte – det blev for ensformig og for trivielt for mig på daglig basis samtidig med, at jeg så småt fik øjnene op for triathlon.

Fra jeg meldte mig ind i Aalborg Triathlon Klub i 2013 som helt aldeles nybegynder og til i dag, hvor jeg ligger lige i bunden af den danske elite, er der sket ufattelig meget. Det, der gør triathlon så specielt, er alsidigheden. Det er ikke nok ”bare” at være en god løber eller en god svømmer – nej du skal være god all round og kunne sammensætte de tre discipliner, svømning, cykling og løb, således, at de sammen går op i en højere enhed. DET synes jeg er spændende at arbejde med.

Jeg vil mene, at det, der gør mig unik som atlet, først og fremmest er min selvdisciplin og min kropskontrol taget med fra mine taekwondo-år samt det, at jeg, på trods af min indre stærke konkurrencementalitet, stadig er vellidt og populær blandt mine omgivelser. Derudover ligger mit niveau forholdsvist højt henover alle tre discipliner og der er ikke noget jeg falder helt igennem på. Jeg skal ”blot” arbejde hårdt på at forbedre mig i alle tre retninger og jeg ved, at der ligger en masse potentiale og gemmer sig. 

Fusions beklædning har været mit fortrukne valg lige siden, jeg startede med at dyrke triathlon. Det rene look, kvaliteten og funktionaliteten bliver der ikke gået på kompromis med og den konstante innovation samt stræben mod forbedringer gør, at deres beklædning aldrig går af mode.

Jeg har anvendt fusion beklædning udenfor i den danske vinter, i den sydspanske tørre sommerhede og det nordøstlige Australien, hvor luftigfugtigheden er helt enorm. Alle steder har fusion kunne forsyne mig med det bedste af det bedste i de givne situationer. På min tur til Australien i år, havde jeg nogle af mine allerlængste OG allerbedste cykelture nogensinde på trods af den ekstremt høje luftfugtighed og temperatur. Jeg cyklede i deres nye SLi cycling kit, som, uden tvivl, er det vildeste cykelsæt i min optik. Ekstremt åndbart, super let og med en komfort uden lige. Havde en enkelt cykeltur på den gode side af 200km i dette cycling kit og der var ikke noget at sætte en finger på, på noget tidspunkt – en helt unik oplevelse. 

Jeg ser enormt meget frem til endnu en sæson iført deres trænings- og konkurrencetøj. En sæson, der bærer præg af studiestart til februar, men som jeg stadig har store forventninger til. For at komme bedste muligt i gang med det nye studie, har jeg sammen med min træner, Gregers, besluttet, at hovedfokus kommer til at ligge på de danske elite-stævner. Mit helt store sæsonmål i år bliver derfor DM på middeldistancen i Herning den 9. juni. 

Derudover glæder jeg mig til at gå endnu et spændende år i møde med min fysioterapeut, Claus Sørensen, fra Recoverfit og min træner, Gregers, fra CREDO Endurance – sammen er jeg sikker på, at vi kan fortsætte den gode udvikling.

OG selvfølgelig mit fortrukne nutrition brand, 226ERS by organicsport.dk, som jeg selv har været med til at køre op herhjemme de seneste par år. Naturlige og organiske kosttilskud rettet specifikt mod udholdenhedsatleter, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten – samme filosofi som fusion – hvilket netop er det, jeg er faldet for ☺.

©2018 FUSION ApS - Atletikvej 3 9230 Svenstrup - CVR 26685869