// FRI FRAGT PÅ LANGT DE FLESTE VARER      ELLERS 26 KR. I FRAGT VED KØB UNDER 400 KR.        30 DAGES RETURRET  //

// DAG-TIL-DAG SERVICE - BESTIL FØR KL. 13 OG FÅ LEVERET HVERDAGEN EFTER 

Position og Kontaktpunkter med Cyklen

Følgende indlæg vil belyse det øjensynlige simple system af kontaktpunkter med cyklen, men som komplicerer vores ønske om høj siddekomfort til en grad der er urimelig! Jeg håber med dette indlæg at kunne give et overblik over hvilke faktorer der spiller ind på vores siddekomfort. Kort sagt, der findes ingen quickfix til den optimale siddekomfort, men med lidt indblik i hvad der har indflydelse på vores siddekomfort, så har man mulighed for at begynde at overveje hvilke faktorer der rent faktisk er mulige at ændre på, for så at kunne optimere sin komfort på cyklen. 

Som skrevet i sidste indlæg ”Brede Hofter og Tunge Numser”, så afhænger vores siddekomfort til dels af vores position på cyklen – og vores position er til dels afhængig af typen af cykelsport som vi dyrker (1), men som oftest også med hvilken grad af passion vi dyrker den, for vores position på cyklen kan også have stor indflydelse på vores performance (vores musklers potentiale til at producere kraft samt vindmodstand (2)). Ønske scenariet ville være at finde den position som giver os den optimale performance, men samtidig reducerer ubehag og risikoen for skader. 

Figur 1 kan give en ide om hvordan sadeltrykket kan fordele sig i forskellige positioner.

 

For at forstå hvorledes vi kan imødekomme en god siddekomfort, så må vi have overblik over hvordan det er vi interagerer med cyklen. Overordnet set så findes der tre kontaktpunkter mellem dig og cyklen; Pedaler, sadel og styr. Ændringer af komponenter eller kropsposition (Tabel 1) vil direkte eller indirekte have indflydelse på din siddekomfort, da sadlen er det primære vægtbærende kontaktpunkt (2). Dette system af kontaktpunkter gør siddekomfort til et ganske kompliceret problem, som ikke bare kan løses ved at ændre f.eks. sadelmodel eller bib-shorts. 

Tabel 1: Komponenter og positionering som kan have direkte eller indirekte invirkning på din siddekomfort. Adapteret fra Schade (2).

I forhold til indstillinger af din cykel, så er de måske mere eller mindre åbenlyse faktorer som har indflydelse på din siddekomfort; sadelhøjden, længden fra sadel til styr og styrdrop, og som ofte er dem som man har forsøgt sig med at indstille. Men andre indstillinger og komponenter spiller også ind, som f.eks.; positionen af dine klamper, bremser eller typen af sadelpind (2). Sadelmodel og bib-shorts er komponenter som har direkte indflydelse på siddekomforten og emner jeg vil berøre yderligere i de næstfølgende afsnit.

Hvad jeg egentligt ville illustrere med tabellen er, at der ikke findes en ét godt råd eller en simpel løsning til at komme til at sidde godt i sadlen – siddekomfort er baseret på et system af kontaktpunkter. Der skal tages hensyn til en lang række faktorer – og det er forestilleligt, at finder man en løsning til trykaflastning i skridtet, så har man flyttet trykket et andet sted hen, f.eks. til hænderne og man oplever således en større belastning ved dette kontaktpunkt. 

Som skrevet i sidste afsnit ”Brede Hofter og Tunge Numser”, så har litteraturen fundet (4), at kvinder har vanskeligere ved at redistribuere vægt fra sadel til styr, muligvis pga. et lavere tyngdepunkt, sammenlignet med mænd. Det betyder altså, at jo mere aggressivt du sidder, jo mere tryk vil blive påført den forreste del af den siddeflade der har kontakt med sadlen – altså dine ydre kønsdele. Fordi kvinder har denne ulempe, så er det forslået for kvinder, for at lette trykket i dette område, at hæve styrhøjden og samtidig tilte sadelnæsen nedad (5,6). 

Performancemæssigt er en højere styrposition måske ikke den løsning man går og drømmer om hvis man har ønske om at konkurrere. Man skulle i hvert fald nok træde en ordentlig mølle hvis man vil gøre sig nogle forhåbninger om at vinde et cykelløb i position 5 (Figur 1). UCI anerkendte problemet omkring siddekomfort i 2015 og tillod fra januar 2016 at tilte sadlen op til 9 grader fra horisontal (med 1 grads fejlmargin) mod deres tidligere 2.5 grad (7). Anekdotisk så synes tiltning af sadelnæsen at have positiv indvirkning på siddekomfort hos kvinder (8). Personligt har jeg også selv haft succes med det. Det vanskelige ved denne indstilling er at finde den gyldne mellemvej som giver dig trykaflastning i skridtet, men samtidig ikke lader dig glide ud af sadlen. 

For at opsummere, så er der altså flere faktorer som har indflydelse på vores siddekomfort – det sig være komponenter eller position – så er de alle mulige at ændre. Og med dette faktum, så bør man også gøre det. Er der noget der generer dig, så bør du prøve at finde kilden til dit problem og ændre det. Overvej de tre kontaktpunkter; er problemet direkte eller indirekte? 

Og faktisk så har jeg løjet. Der findes et quickfix til en øget sadelkomfort. Træd hårdere i pedalerne! (jo mere kraft der går til dit kontaktpunkt ‘pedaler’, jo mindre kraft vil blive påført dit kontaktpunkt ’sadel’) (9,4).

I næste afsnit vil jeg let berøre emnet bikefit, og se lidt på hvordan vi kan ændre position ved netop at pille ved nogen af faktorerne nævnt i tabel 1.

 

Referencer

(1) Bini, R. R., Hume, P. a. and Croft, J. (2012) ‘Cyclists and triathletes have different body positions on the bicycle’, European Journal of Sport Science. Taylor & Francis, 14(S1), pp. 1–7. 

(2) Schade, D. (2017) ‘Saddle Biomechanics’, in Cheung, S. S. and Zabala, M. (eds) Cycling Science. 1st edn. Human Kinetics, p. 49-54.

(3) Benedict, T. (2015) ‘BikeRumor’, Bontrager postures for better saddle fit, performance w/ new Inform BioDynamic designs, June. Available at: https://www.bikerumor.com/2015/06/09/bontrager-postures-for-better-saddle-fit-performance-w-new-inform-biodynamic-designs/.

(4) Bressel, E. and Cronin, J. (2005) ‘Bicycle seat interface pressure: Reliability, validity, and influence of hand position and workload’, Journal of Biomechanics, 38(6), pp. 1325–1331. 

(5) De Vey Mestdagh, K. (1998) ‘Personal perspective: In search of an optimum cycling posture’, Applied Ergonomics, 29(5), pp. 325–334. 

(6) Spears, I. R. et al. (2003) ‘The effect of saddle design on stresses in the perineum during cycling’, Medicine and Science in Sports and Exercise, 35(9), pp. 1620–1625. 

(7) Sani, M. (2015) ‘Bicycle Retailer’, UCI changes rules governing saddle tilt and saddle length, December. Available at: http://www.bicycleretailer.com/product-tech/2015/12/03/uci-changes-rules-governing-saddle-tilt-and-saddle-length#.WiVu9UqnE2w.

(8) Women´s Saddle Issues (2016) ‘HSBC UK British Cycling’, May. Available at: https://www.britishcycling.org.uk/knowledge/article/izn20160510-Set-up-Women’s-saddle-issues-0.

(9) Stone, C. and Hull, M. L. (1995) ‘The effect of rider weight on rider-induced loads during common cycling situations’, Journal of Biomechanics, 28(4), pp. 365–375. 

 

©2018 FUSION ApS - Atletikvej 3 9230 Svenstrup - CVR 26685869