// FRI FRAGT PÅ LANGT DE FLESTE VARER      ELLERS 26 KR. I FRAGT VED KØB UNDER 400 KR.        30 DAGES RETURRET  //

// DAG-TIL-DAG SERVICE - BESTIL FØR KL. 14 OG FÅ LEVERET DAGEN EFTER  - undtagen søndag //

da

Flade pedaler vs. Klik

Af Sebastian Byskov Jensen, flowmtb.dk

Debatten om klik- vs. Flade pedaler er næsten som religion i nogles øjne. I nedenstående artikel, vil jeg belyse debatten med et par personlige pros and cons for hver. 

 

Valget for mig:

Personligt har kørt med flade pedaler i 13 år og de seneste 3 år kørt on/off med dem. Jeg bruger primært klik pedaler nu, da jeg finder dem lidt sjovere at køre med i forhold til min kørestil. Jeg begyndte at køre med dem, da jeg kørte løb på højere niveau. Der er der ikke er tid til at ens fødder hopper rundt, når man giver den gas. Når man kører cykelløb skal der være fokus på linjevalg og ikke på hvor ens fødder er henne på pedalen. Derfor valgte jeg at sætte klik pedaler på. Det handlede ikke om, at jeg skulle træde flere watt eller noget i den dur, men jeg skulle have ro til at optimere mine linjer. 

 

Overvejelser: 

For den gængse motionist, vil det i mange tilfælde være givet godt ud med et par flade pedaler og et par fornuftige fladsålede sko. Flade pedaler er gode at lære på, da de faciliterer en bedre teknik, da man ikke kan løfte cyklen. Man skal være tung, før man kan være let for, at få begge hjul op fra jorden. Der kan man nemt komme til at ”snyde” med klik pedaler, da det at løfte cyklen op under en bliver lettere. Desuden er det begrænset hvor mange flere watt man træde, når man kører med klik og ofte tænker man på at hive, frem for at trykke – det er dog en helt anden artikel mht. effektivitet. 

 

Hvad er en god tur for dig? 

Du skal finde ud af, hvad der gør turen i skoven er god for dig, som det første. Er det at have det sjovt, komme sikkert hjem uden styrt og ikke tænke på hvor farlige de tekniske sektoioner er? Eller skal der være maks fart på, fra du forlader matriklen? Hvis turen skal være sjov og sikker, vil flade pedaler måske være en god ide – specielt, hvis der er vådt underlag i skoven. Det er lidt federe, at man ved, at man ikke hænger fast på cyklen og kan tage en fod af når det bliver lidt for spændende. Ud fra egen erfaring med de første spæde forsøg på at køre med klik, kan jeg huske, at når jeg kom til en teknisk bakke kørte jeg passivt ind til den. Jeg vidste ikke om jeg kunne nå at klikke ud, hvis jeg gik i stå eller skred på en rod. Med flade pedaler kan man bare mose afsted indtil man ikke kan mere. Dette vil for nogle være selvtillids-boostende, da man ikke tænker på om man kan, men bare giver den gas så langt man kan. 

 

Hvis du gerne vil blive klogere og bedre på din MTB, vil jeg anbefale at prøve flade pedaler af. Der er ikke nogen grund til at være fanatisk, men at udforske de forskellige aspekter af godhed og knap så meget godhed de forskellige optioner tilbyder. Vi er jo alle forskellige, med forskellige præferencer ☺ 

©2018 FUSION ApS - Atletikvej 3 9230 Svenstrup - CVR 26685869