// FRI FRAGT PÅ LANGT DE FLESTE VARER      ELLERS 26 KR. I FRAGT VED KØB UNDER 400 KR.        30 DAGES RETURRET  //

// DAG-TIL-DAG SERVICE - BESTIL FØR KL. 13 OG FÅ LEVERET HVERDAGEN EFTER 

Christian Moberg: Sådan ville jeg angribe La Marmotte

 

Strategi- disponering og forplejning.

3 dage op til løbet ville jeg begynde at tænke over mad/drikke. Jeg plejer at øge indtaget af carbs (kulhydrater med 10-30% over de tre dage), ingen panik-træning men kun afslapning op til. Jeg ville køre et hårdt træningspas max 3t. senest 3 dage før, de sidste 2 dage er 100 % rest. Og afslapning. Så den store træningsmængde skulle man gerne have lavet 4-5 uger før. Så det der med at køre 200km. to dage før, går ikke.

Når man øger indtaget af mad/drikke tager man selvfølgelig en lille smule på, derfor råder jeg ikke til alt for stort måltid aftenen før, spis let og få en rigtigt god morgenmad. Havde det været 200km fladbane, havde det været ok at spise et stort aftensmåltid inden race, men da det er bjerge, er vægten vigtig. 

Husk væske til alle måltider og helt op til start. 

 

STARTEN:

Hvis man anvender wattmåler, ville jeg lægge en anelse let ud på Col du Glandon. Man skulle gerne over i nogenlunde fatning og med masser af power. Husk at drikke ca. 1 dunk pr. halv time op ad. Dette er meget vigtigt, hvis det er 30 grader eller over. Vi sveder utrolig meget og krampen vil komme, hvis man glemmer salte/mineraler og sukker.                                                                                        

 

NEDKØRSLER:

Det er ikke Touren, derfor pas på ned af de lange nedkørsler, brug tiden til at få spist og drukket.

Col du Telegraphe er nok der de fleste laver fejl. Man er stadig okay frisk, fordi man passede på sig selv på Glandon og nu kører det bare. Den skal bare have en over nakken. NEJ, igen brug de første 3-4km op ad til at finde rytmen, uden at kommer over FTP. Lige gerne i ”sweetspot”, der hvor det føles godt og man kommer frem ad. 

Den store test og der hvor alt kan hentes er helt klart de sidste 10 km. op til Col de Galibier. Hvis man har kørt for hårdt på Glandon/Telegraphe, får man regningen nu. Har man passet på sig selv, kan man nu begynde at kører FTP og over til toppen. Brug igen nedkørslen til at spise og drikke. Husk 1-2 dunke i timen. Dehydrere man, kan det få fatale konsekvenser for sin ydeevne.


 

TØJ:

Hav altid en extra vest med i lommen til nedkørslerne. Man er gennemblødt af sved på toppen og med 50km/t nedad, bliver man hurtigt kølet ned. 


 

FINALEN:

Husk at få masser energi med i lommerne ved start, gerne 1-2 bar i timen og 2-3gel i timen. Det lyder af meget, men betyder virkeligt meget. Igen er det vigtigt at husk væske. Hellere stoppe en gang for meget ved vanddepot end at ramme muren.

Sidste time i løbet kan man med fordel spise 2-3 coffein gel inden starten på alpe d’huez. Sidste 30 min. FTP, kan lade sig gøre hvis man har forplejet sig rigtigt hele vejen.


HELD OG LYKKE, pas på jer selv og nyd turen.

©2018 FUSION ApS - Atletikvej 3 9230 Svenstrup - CVR 26685869