// FRI FRAGT PÅ LANGT DE FLESTE VARER      ELLERS 26 KR. I FRAGT VED KØB UNDER 400 KR.        30 DAGES RETURRET  //

// DAG-TIL-DAG SERVICE - BESTIL FØR KL. 14 OG FÅ LEVERET DAGEN EFTER  - undtagen søndag //

da

KATRINE AMTKJAER

Danish triathlete living in Shanghai, China

BEST RESULTS: 
2017
IM Frankfurt 2nd overall AG IM 70.3 Liuzhou
1st overall AG

2016
World Champion AG 70.3 World Champion
IM Austria 1st overall AG
IM 70.3 Vietnam 1st overall AG
IM 70.3 Taiwan 1st overall AG
IM 70.3 Xiamen 1st overall AG

PERSONALS BEST:
IM 9.32.41 - 2017
IM 70.3 25.30 - 2017

Coached by Gregers Rye Christensen, Credo Endurance

Hvad gør dig unik som atlet?

Jeg tror, ‘min situation’ er, hvad der gør mig unik som atlet - at jeg bor i Kina og ikke har et fuldtidsarbejde med de fordele og ulemper det indebærer.

Hver dag møder jeg udfordringer i min træning så som kaotisk trafik i en millionby, luftforurening og den manglende viden om træning og klubstrukturer. På den anden side har jeg mulighed for at investere rigtig meget tid i min træning og min restitution, og jeg har nogle rigtig fornuftige træningsforhold i det boligkompleks, hvor jeg bor, i form af egen swimming pool og gym. 

Desuden har jeg nået et niveau, som måske er mere bemærkelsesværdig her i Asien, end det ville være i fx Europa, og det har åbnet mange døre i forhold til sponsorater og samarbejdspartnere. Endelig tillader min geografiske placering, at jeg deltager i andre konkurrencer end de fleste atleter har mulighed for og også, at jeg har chancen for at bidrage til udviklingen af triatlon i denne del af verden.
 

Hvad er dine største resultater?
Prestigemæssigt er mine største resultater min AG VM-titler fra de sidste to sæsoner, hvor jeg i 2016 vandt min aldersgruppe både på den fulde og den halve distance. I 2017 lykkedes det at genvinde VM-titlen på 70.3-distancen, mens jeg blev nummer 2 på Hawaii.

Mine hurtigste tider har jeg lavet i 2017, hvor jeg lavede IM 70.3 Liuzhou, Kina, (generelt hurtigt svøm) på 4.25. og IM Frankfurt på 9.32.

Der er ingen tvivl om, at mine VM-titler har åbnet mange døre for mig her i Asien og nok også placeret mig på triatlon-landkortet hjemme i Danmark, men personligt er det min første IM med min træner Gregers (Credo Endurance), der har betydet mest for mig. I IM Klagenfurt sommeren 2016 forbedrede jeg min PR på distancen med ca. 1 time og blev den hurtigste AG-kvinde. Det tydeliggjorde (vigtigst af alt for mig selv), at jeg var med blandt de allerbedste. Ikke kun i Asien, men i verden. Det havde en meget positiv effekt på mit selvbillede og min selvtillid, og er helt klart den vigtigtiste præstation i min triatlontid.

 

Hvad betyder FUSIONs tøj for dig under træning og i konkurrence?
Når du dyrker triatlon for fuld udblæsning, er du meget afhængig af det udstyr, du vælger. Hvis først du får slidsår og oplever anden ubehag, er det næsten umuligt at komme af med igen, fordi du træner flere gange dagligt. Derfor betyder FUSIONs produkter rigtig meget for mig. 

Kvaliteten er usammenlignelig og tillader, at jeg svømmer, cykler og løber kilometer efter kilometer, uden jeg behøver at bekymre mig om nogen af de mindre charmerende sidegevinster af træningen. Jeg er desuden helt vild med det enkelte, skandinaviske design. Lidt en mangelvarer herude i Østen, hvor farver og bling-bling ofte er i overtal.

Jeg har mange FUSIONs favoritter - men fælles for dem alle er komfort og fart. Når du investere rigtig megen tid og energi i at komme i form, skylder du nærmest dig selv tilfredsstillelsen og de goder, der er knyttet til kvalitetsprodukter - det er ren motivation!

 

Hvem er dine andre sponsorer, og hvordan hjælper de dig med at blive bedre?
Specialized har en stor del af æren for det niveau, jeg har præsteret på de sidste par år. De har støttet mig med cykler, tøj og al cykelrelateret udstyr. Som FUSION er Specialized et kvalitetsmærke, og det har gjort en mærkbar forskel at blive udstyret med en TT-bike på allerhøjeste niveau, at få hjælp af professionelle hver gang, der har været mekaniske problemer eller at kunne låne hjul og andre reservedele, der passer specielt til et specifikt race. Udover at dække mit udstyr har Specialized også investeret i vores samarbejde, da de inviterede min tri-makker og jeg til Californien for at blive testet i deres vindtunnel. At blive fittet og justeret ned til mindste detalje, at møde de fagpersoner der står bag et af verdens førende cykel-brands og at se HQ indefra var en kæmpestor oplevelse - og et udtryk for det store engagement jeg oplever fra Specialized.

Compex har støttet mig med deres top-produkter, behandlinger og uddannelse de sidste sæsoner og har dermed sikret hurtigere restitution i de tunge træningsperioder og ikke mindst skadesforbyggelse.

Shanghai Triathlon Club (STC) har fungeret som min klub lige siden mit første år i Kina, og de støtter mig med rejser, hotel og race fees til alle deres lokale races i Kina. Derudover hjælper de mig altid, hvis jeg kommer ud i situationer, hvor det kræver gode kinesiske kontakter at forstå og manøvrere i det kinesiske retsystem fx da jeg var ude for en cykelulykke.

 

Din fødselsdag
20. april 1979

 

Dine sæsonmål
Jeg planlægger at deltage i 70.3 VM i Port Elizabeth, Syd Afrika, og jeg vil selvfølgelig forsøge at generobre titlen som AG-verdensmester.

Jeg vil gerne fokusere lidt på løbet isoleret set. Jeg havde en fantastisk løbeoplevelse, da jeg løb maraton i Spanien i november 2017, og jeg vil i år jagte en sub 2.50 maraton. Det, mener jeg, er inde for rækkevidde.

2018 bliver generelt et år med fokus på kortere distancer og mere speed. Jeg har med vilje ikke skemalagt så mange konkurrencer, men vil i løbet af året meget gerne lave nogle lidt utraditionelle distancer rundt om i Asien bl.a. Tibet, Det Indre Mongoliet, Myanmar, Vietnam og Thailand står på min ønskeseddel.

©2018 FUSION ApS - Atletikvej 3 9230 Svenstrup - CVR 26685869